fbpx

Undersøgelse: Hunde føler jalousi

Undersøgelse: Hunde følge Jalousi. Hunde er et af de få dyr, som kan føle jalousi, når dens ejer giver en anden hund opmærksomhed. Præcis som et lille barn føler, når dets forælder giver et andet barn mere opmærksomhed. Et forskerteam ville undersøge disse følelser og hvad der fremkalder dem.

Hunde føler jalousi

Hos mennesker bliver følelsen af jalousi forbundet med selvbevidsthed. Derfor er forskere meget interesseret i dyr, som føler jalousi, fordi de ikke besidder den samme selvbevidsthed som mennesker.

Et forskerteam ville undersøge hvordan og hvornår hunde oplever følelser af jalousi. De tog derfor 18 hunde og præsenterede dem  for situationer, hvor de kunne opleve jalousi. De fik ejerne til at interagere med en falsk hund og en cylinder, hvor den falske hund skulle fungere som en rival og fremprovokere jalousi, mens cylinderen skulle fungere som en kontrol.

Forsøg med falsk rival

Forsøget begyndte med, at hunden kunne se den falske hund og ejeren sammen. Herefter placerede man en barriere mellem hunden og ejeren med den falske hund, så hundens syn blev afskåret. Forsøget viste, at selvom hunden ikke direkte kunne se ejeren interagere med den falske hund, viste den alligevel tegn på jalousi. Dette kunne blandt andet ses, idet hunden ihærdigt forsøgte at komme hen til sin ejer.

Den samme procedure brugte man også med cylinderen, som altså ikke lignede en hund. Her så man langt færre tegn på jalousi, og hunden forsøgte ikke på samme måde at nå sin ejer.

Menneskelignende adfærd

Under undersøgelsen fandt forskerne frem til tre menneskelignende tegn på jalousi. Jalousien viste sig kun, når hundenes ejere gav en potentiel rival opmærksomhed, og altså ikke cylinderen, som ikke ligner en rival. Jalousien viste sig også først, når mennesket interagerede med den falske hund, og altså ikke bare ved den falske hunds tilstedeværelse. Desuden viste tegnene på jalousi sig, selvom hunden ikke kunne se mennesket og den falske hund.

Resultatet af undersøgelsen

Selvom dette forsøg viser tegn på, at hundes og menneskers oplevelse af jalousi minder om hinanden, så er der stadig lang vej før man kan sige noget endegyldigt. Forsøget viser dog, at hunde reagere på jalousifremkaldende situationer.

Kilde: ScienceDaily

Læs seneste på DogsJournal

fb-share-icon

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *