Advarsel til hundeejere: Hjertelungeorm – Kan være dødelig!

“Netop nu advares der om en del tilfælde af hunde med hjertelungeorm. Nærmere betegnet den orm, som kaldes fransk hjerteorm. I værste fald kan disse parasitter være dødelige for hunde.” Sådan skriver Randers Dyrehopsital i en nyhed på deres hjemmeside.

Smittekilden = Snegle

Smittekilden er typisk snegle. Din hund kan blive smittet, hvis den æder eller slikker på en snegl, spiser græs, drikker af vandpytter eller af udendørs vandskål med spor af snegl. Vær også obs på, om der sidder en snegl på hundens udendørs legetøj.

Studie vedr. udbredelsen

Dyrehospitalet skriver: “Vi har i 2024-2025 medvirket i et studie for at se, hvor udbredt indvoldsorme er hos hunde og katte, og resultatet var, at 12% af alle indleverede afføringsprøver var inficeret. Det er et højere tal end forventet.”

Vær særlig obs i hundeparker ol.

Der er særligt risiko for hjertelungeorm i hundeparker og andre steder, hvor der færdes mange hunde. 
Husk at samle din hunds afføring op, så du forhindrer, at den kan medvirke til smitteudbredelse.

Symptomer

  • Hoste
  • Hurtig vejrtrækning
  • Bliver hurtig forpustet
  • Let feber
  • Nedsat appetit

Det kan også være:

  • Opkastninger
  • Svær blødning, selv fra små sår
  • Adfærdsændringer
  • Nedsat balanceevner
  • Røde pletter på slimhinderne

Hvis din hund oplever disse symptomer, bør den få taget en afføringstest. Det anbefales, at du får din hund testet én gang årligt. Det er vigtigt at fange dette i tide, så der kan behandles.

Kilde: Randers Dyrehospital I Foto: Pexels

Seneste på DogsJournal

fb-share-icon