Den moderne familiehund har det slet ikke så godt

Foto: Helena Lopez

Den moderne familiehund har det slet ikke så godt. Familiehunden døjer med ensomhed, separationsangst og for høje forventninger. Det giver hundeejere noget at tænke over, mener danske forskere.

Seperationsangst og adfærdsproblemer

Det er nogle af de problemer, som menneskets bedste ven, familiehunden, døjer med i dagligdagen.

Det konkluderer i hvert fald forskere fra Københavns Universitet i et studie, publiceret i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science.

Her sammenligner de velfærden hos den moderne familiehund med den såkaldte landsbyhund, som er en form for gadehund, der går frit rundt blandt beboerne i en landsby uden at høre til hos én bestemt familie.

Familiehunden kontra Landsbyhunden

Ifølge forskerne oplever familiehunden – sammenlignet med landsbyhunden – høj velfærd, når det handler om sikkerhed, adgang til ernæringsrigtig mad og dyrlægehjælp.

Men i forhold til hundens mentale velfærd står det anderledes til.

“Der er rigtig mange, der tænker, at moderne familiehunde er møgforkælede og har det alt for godt. Men de lider ofte af ensomhed og urealistiske sociale forventninger fra ejerne, som i sidste ende kan føre til angst, depression eller aggressiv adfærd. Problemer, som landsbyhundene typisk ikke har,” siger dyrlæge og førsteforfatter til studiet, adjunkt Iben Meyer ved Københavns Universitet med speciale i hundes adfærd.

At leve som en typisk dansk familiehund kommer altså med en pris for hunden, der er skabt til at løbe frit omkring blandt andre hunde og mennesker. Netop dét, som landsbyhunden gør.

Hundens frustrationer kan føre til aflivning

Det moderne arbejds- og institutionsliv betyder for mange familier, at alle er væk fra hjemmet en stor del af dagen, og at hunden derfor er overladt til sig selv.

“Hunde, der er meget alene hjemme, eller som ikke er blevet gradvist vænnet til at være alene, kan blive ramt af separationsangst eller andre separationsrelaterede problemer som kedsomhed og frustration,” siger Iben Meyer.

Og det kan få hunde til at gnave i møbler, tisse på gulvet eller på anden måde ødelægge hjemmet.

“Det er problemer, som kan få nogle ejere til at aflive hunden eller omplacere den til en ny familie. Hovedparten af hundene lider dog på en mindre destruktiv måde, men det bliver deres problemer ikke nødvendigvis mindre af,” siger Iben Meyer.

I skarp kontrast til den ensomme tilværelse store dele af dagen har hundeejere ofte høje forventninger til, hvad hunden skal kunne socialt. Hunden skal helst kunne med alle andre hunde, lade sig klappe af fremmede på gaden og i det hele taget være på for at tilfredsstille sine ejere.

Og det er ikke altid realistisk.

For modsat landsbyhunden, som ofte strejfer rundt sammen med andre hunde i små grupper og selv vælger med hvem og hvornår, den vil være social, oplever familiehunden ikke den samme naturlige form for socialisering.

Giver hundeejere noget at tænke over

Karen Thodberg, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, synes, det er et virkelig spændende studie, selvom konklusionerne ikke kommer bag på hende.

“Det giver os hundeejere noget at tænke over. Som forskerne skriver, skal hunden være sød over for andre hunde, nem, rolig og afbalanceret. Men det er ikke noget, der sker af sig selv.”

“Man er nødt til at skabe rammerne og sætte sig ind i, hvordan man giver hunden de rette betingelser, både i dagligdagen og når den vokser op,” siger Karen Thodberg.

Derfor mener hun også, at når man er hundeejer, må man kigge sig selv i øjnene og finde ud af, hvad kan man tilbyde en hund.

“Det er de færreste hunde, der kan leve op til idealhunden, som kan være alene hjemme mange timer og være socialt afbalanceret i mødet med andre hunde. Det kommer ikke af sig selv.”

“Så det er godt at være opmærksom på, hvad der kræves af én som hundeejer, så man tager et rigtigt valg, inden man får sig en hund,” tilføjer hun.

Danske hunde sammenlignet med mexicanske

Indtil for cirka 50 år siden fandtes der stadig hunde i Danmark, der levede mere eller mindre som landsbyhundene, og som hunde har gjort igennem de fleste af de omkring 10.000 år, de har været domesticerede.

Men det typiske hundeliv har ændret sig dramatisk. Hunden er gået fra at leve frit på gården, hvor der altid var mennesker hjemme og andre hunde i nærmiljøet, til at rykke ind i små hjem i byerne og være et kæledyr, der skal glæde sine ejere, men som ender i ensomhed.

“Indtil for 100 år siden levede de fleste hunde i vores del af verden på en måde, som landsbyhunden i dag lever på i mange udviklingslande. Det er med den linse, vi har kigget på udfordringerne, familiehunden har,” siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd og medforfatter til studiet.

Kilde: Videnskab.dk