fbpx

Din papegøje minder overraskende meget om din hund

Din papagøje minder overraskende meget om din hund.

Foto: Pexels

Et nyt studie giver papegøje-ejere indsigt i, hvordan forholdet mellem ejer og papegøje kan hænge sammen med fuglenes velfærd og opførsel.

Når en papegøje pipper febrilsk, bider fra sig eller har anden problematisk adfærd, kan det ifølge et nyt studie hænge sammen med det forhold, som fuglen har til sin ejer.

Anne Tygesen fra Københavns Universitet har i forbindelse med sin kandidat undersøgt et kæledyrsforhold, som endnu ikke er belyst i Danmark. Det er forholdet mellem papegøjer og deres ejer.

Et resultat, som Anne Tygesen fremhæver er, at man skal være klar over, at en papegøje ikke blot er en smuk tilføjelse til boligen. Den er i højere grad et medlem af familien. Selvom den smukke fuglegruppe ikke har fire poter, logrende hale og fugtig snude, minder papegøjen nemlig om menneskets firbenede ven på flere punkter.

“I analysen kan vi se, at svarene i høj grad falder på samme måde, som i undersøgelser, der er lavet hos hunde,” forklarer Anne Tygesen.

Hun bliver suppleret af professor i anvendt etologi ved Københavns Universitet, Björn Forkman. Han forklarer at det netop er dét, der indikerer, at man har samme type forhold til en hund, som til en papegøje.

Kendetegn og behov som en hund

Dette giver ifølge Anne Tygesen og Björn Forkman mening, når man holder dataene op ved siden af fuglenes kendetegn og behov.

Her nævner forskerne et par punkter, hvor de kan se, at hunde-ejer-forholdet ligner papegøje-ejer-forholdet:

  • Social støtte: Der er mange, som mener, at papegøjen fungerer som social støtte, og at de fortæller papegøjen, hvis de er kede af noget.
  • Fysisk kontakt: Ligesom man klapper sin hund, nusser man sin papegøje.
  • Aktive og sociale dyr: Papegøjer er et aktivt og socialt dyr, som søger meget opmærksomhed og gerne skal have noget at lave og plads til at flyve.
  • Meget intelligente: Papegøjer er meget intelligente, faktisk på niveau med et barn, og har generelt set et stort behov for berigelse og stimulering, for at de ikke begynder at kede sig. Det kan være i form af at søge efter sin mad, at rode i ting og få lov til at bruge næb og klør.
  • Opdragelse og træning: Man kan sagtens opdrage og træne med sin papegøje, for eksempel med klikkertræning, lære den at gå på hånd eller lave nogle mønstre for den, så den forbinder det at gå ind i buret med en god ting – for eksempel en godbid.

Læs den fulde artikel på videnskab.dk

Læs seneste på DogsJournal

fb-share-icon

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *