Er hundeparken egentlig god for alle hunde? Det kan umiddelbart lyde som et mærkeligt spørgsmål. Hunde er sociale dyr, og en hundepark eller hundeskov giver mulighed for at løbe frit, møde andre hunde og bruge kroppen på en anden måde end på en almindelig gåtur.

For nogle hunde er det præcis så godt, som det lyder. De bevæger sig afslappet rundt, leger med andre hunde, holder pauser, undersøger området og kommer tilbage til deres ejer undervejs. For andre bliver oplevelsen noget helt andet. Mange ukendte hunde. Høj fart. Direkte tilnærmelser. Begrænset mulighed for at trække sig. Nye hunde, der konstant kommer ind gennem lågen.

Forskning fra hundeparker viser netop, at hundenes oplevelse varierer betydeligt fra individ til individ. Personlighed, hvor vant hunden er til miljøet, de andre hundes adfærd og selve parkens rammer kan alle spille ind.

Det mest præcise svar er derfor: Nej, hundeparken er ikke nødvendigvis god for alle hunde. Den kan være rigtig god for den rette hund, på det rette tidspunkt og sammen med de rette hunde.

Socialisering betyder ikke, at hunden skal hilse på alle

Et af de mest sejlivede begreber i hundeverdenen er, at hunde skal “socialiseres”. Det er rigtigt, især i hvalpens tidlige udvikling. Positive erfaringer med forskellige mennesker, hunde, miljøer og situationer har betydning for den senere adfærd. Det fremhæves netop hyppig, positiv kontakt med mennesker og andre hunde tidligt i livet som vigtig for hvalpens senere sociale kompetencer.

Men socialisering betyder ikke: “Hunden skal lege med så mange hunde som muligt.” Det handler langt mere om at lære, at verden er sikker og håndterbar. En god social erfaring kan derfor lige så godt være, at hunden ser en anden hund på afstand, snuser videre og opdager, at der ikke sker noget.

Det anbefales tilsvarende, at hunde ikke presses til at interagere med andre hunde, men får mulighed for selv at vælge kontakt og trække sig fra situationer, de ikke er trygge ved.

LÆS OGSÅ: Få den bedste start med din nye hvalp

En hundepark er et meget intensivt socialt miljø

Når man går ind i en hundepark, sker der ofte noget ganske særligt. Den nye hund bliver interessant.

I et observationsstudie af 69 hunde i en offentlig hundepark så forskerne især på de første minutter efter ankomsten. Her faldt tiden, hundene brugte sammen med andre hunde, hurtigt gennem besøget. En stor del af den tidlige sociale aktivitet var koncentreret omkring netop den hund, der lige var kommet ind.

Det giver egentlig god mening. En ny hund kommer gennem lågen og bliver straks genstand for opmærksomhed. For en selvsikker og social hund kan det være helt fint. For en forsigtig hund kan oplevelsen være intens. Den kommer måske fra en rolig gåtur direkte ind i en situation, hvor flere ukendte hunde nærmer sig på én gang. Det er derfor værd at være opmærksom på, at “fri leg” ikke nødvendigvis opleves som frihed af alle involverede.

Cortisol fortæller en interessant, men ikke enkel historie

Et studie fra 2013 målte blandt andet hundenes spytcortisol efter 20 minutter i en hundepark.

I en lille del af studiet steg cortisol efter besøget i hundeparken, mens det ikke steg på samme måde efter en 20 minutters gåtur i snor. I en større del af undersøgelsen havde hunde, der sjældnere kom i parken, højere cortisolniveauer end hunde, der besøgte den oftere. En krummet eller sænket kropsholdning var også forbundet med højere cortisol.

Det betyder ikke, at hundeparker “stresser hunde” i en simpel forstand. Cortisol kan stige i forbindelse med både belastning, forventning og høj aktivitet, og forskerne fandt ikke nogen enkel sammenhæng mellem cortisol og de fleste af de observerede lege- eller stressrelaterede signaler.

Studiet fortæller snarere noget vigtigere: Den samme hundepark er ikke den samme oplevelse for alle hunde.

Den sociale hund er heller ikke nødvendigvis glad for alle hunde

Mange ejere beskriver deres hund som: “Den elsker andre hunde.” Det kan sagtens være rigtigt. Men at elske andre hunde er ikke nødvendigvis det samme som at ønske kontakt med alle hunde.

Vi mennesker kan være sociale uden at ønske at gå ind i et lokale fyldt med fremmede mennesker og straks blive krammet af dem alle. Hunde kan på samme måde være selektive. Nogle har enkelte faste hundevenner, de leger fantastisk med, men bliver usikre eller irriterede over fremmede hunde. Andre foretrækker korte møder og går derefter videre. Nogle vil gerne snuse og kommunikere, men har ikke lyst til fysisk leg. Det er helt legitim hundeadfærd.

LÆS OGSÅ: Er det synd kun at have én hund?

Leg skal helst være gensidig

Når hunde leger godt sammen, er der ofte noget flydende over samspillet. Rollerne kan skifte. Den ene løber efter, så den anden. Der kommer små pauser. Hundene vender tilbage til hinanden. Der findes klassiske legesignaler som legebuk, løse bevægelser og overdrevet kropssprog. I hundeparkstudier ses netop sådanne visuelle og kropslige signaler som en del af hundenes måde at regulere social kontakt på.

Problemet opstår, når den ene hund gentagne gange forsøger at komme væk, mens den anden bliver ved. Hvis én hund konstant: gemmer sig bag ejeren, søger mod lågen, fryser, lægger sig fladt, forsøger at undgå kontakt eller bliver ved med at blive jagtet uden selv at vende tilbage til legen, så er det ikke nødvendigvis leg, bare fordi ingen endnu knurrer eller bider.

Man kan derfor med fordel kigge efter frivillighed. Vælger begge hunde aktivt hinanden igen? Hvis den ene får mulighed for at gå væk, kommer den så selv tilbage? Det fortæller ofte mere end fart og logrende haler.

En logrende hale er ikke automatisk en glad hund

Haleviften bliver ofte misforstået. En hund kan logre, fordi den er følelsesmæssigt aktiveret, ikke kun fordi den er glad. Det samme gælder høj aktivitet. En hund, der løber meget rundt i hundeparken, er ikke nødvendigvis en hund, der har en fantastisk oplevelse.

Derfor er helheden vigtig. Er kroppen løs? Kan hunden holde pauser? Snuser den? Kan den spise en godbid? Kan den kontakte ejeren? Kan den bevæge sig væk fra andre hunde uden straks at blive forfulgt? Jo flere valgmuligheder hunden har, desto lettere er det ofte at vurdere dens reelle præference.

Nogle hunde har ganske enkelt ikke brug for hundeparken

Det er måske den del, hundeejere har sværest ved at acceptere. En hund kan godt have et rigt socialt liv uden nogensinde at gå i hundepark. Den kan have en eller to faste hundevenner. Gå parallelle ture med andre hunde. Træne på hold. Møde hunde på almindelige gåture. Eller bare have en stor del af sit sociale behov dækket gennem mennesker.

Hunde er sociale dyr, men de er ikke sociale på præcis samme måde eller i samme grad. Det er også noget af det interessante ved den moderne familiehund. Forskere fra Københavns Universitet har blandt andet peget på, at familiehunde ofte udsættes for meget høje sociale forventninger: De forventes gerne at kunne hilse på fremmede mennesker og hunde, selv om hunden ikke nødvendigvis selv ønsker det.

LÆS OGSÅ: Den moderne familiehund har det slet ikke så godt

Den forsigtige hund kan få en rigtig dårlig erfaring

Forestil dig en ung hund, der er lidt usikker på andre hunde. Ejeren tænker: “Den skal bare lære, at de ikke er farlige.” Så tager de i hundeparken.

Hunden mødes af tre hunde, der løber direkte imod den. Ingen af hundene behøver have dårlige intentioner. For den usikre hund kan oplevelsen alligevel bekræfte præcis det, ejeren håbede at afkræfte: “Jeg havde ret. Andre hunde er overvældende.”

Det er derfor ikke altid godt at udsætte en hund for mere af det, den er usikker på. Eksponering hjælper først rigtigt, når den sker på en intensitet, hunden kan håndtere. Hvis oplevelsen bliver for voldsom, kan den i stedet være med til at forstærke reaktionen.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker negative erfaringer din hund

En reaktiv hund bliver ikke nødvendigvis bedre af “at lære de andre at kende”

Hvis hunden gør, farer frem eller bliver meget spændt omkring andre hunde, kan hundeparken virke som oplagt træning. Her skal man være forsigtig. En hund, der allerede har svært ved at regulere sig omkring andre hunde, bliver ikke nødvendigvis mere rolig af at få adgang til ti af dem på én gang. Tværtimod kan gentagne intense møder gøre det sværere at holde spændingsniveauet nede. Det betyder ikke, at reaktive hunde aldrig skal have hundekontakt. Nogle kan have stor glæde af nøje udvalgte hundevenner og rolige introduktioner. Men en tilfældig gruppe løse hunde er sjældent det mest kontrollerbare udgangspunkt.

LÆS OGSÅ: De 5 mest almindelige fejl når hunde gør af andre hunde

Hvalpe behøver heller ikke starte i den store hundepark

Hvalpens socialiseringsperiode er vigtig. Netop derfor bør oplevelserne være gode. En hvalp kan lære rigtig meget af stabile, socialt dygtige voksne hunde. Den kan også lære af rolige møder med andre hvalpe. Det betyder ikke, at en stor hundepark med tilfældige hunde nødvendigvis er det bedste sted at begynde. Man kan ikke kontrollere, hvilke hunde der kommer ind. Man kender ikke nødvendigvis deres legestil. Og man ved ikke, om ejerne kan kalde dem væk. Et eller to velvalgte møder kan derfor være langt mere værdifulde end tyve ukontrollerede. Det samme princip gælder voksne hunde. Kvalitet kan være vigtigere end kvantitet.

Ældre hunde kan få andre behov

En hund, der elskede hundeparken som toårig, behøver ikke elske den som tiårig. Med alderen kan hundens fysiske komfort ændre sig. Den bliver måske mindre tolerant over for voldsom leg. Den restituerer langsommere. Syn og hørelse kan ændre sig. En hund, der tidligere syntes, det var sjovt at blive tacklet af unge hunde i fuld fart, kan begynde at opleve det som ubehageligt. Derfor er tidligere glæde ikke et argument for at fortsætte for enhver pris. Hundens præferencer kan ændre sig gennem livet.

Størrelse og legestil betyder også noget

En lille hund og en stor hund kan sagtens være gode venner. Men meget stor forskel i størrelse øger konsekvensen, hvis legen bliver voldsom. Det samme gælder forskellige legestile. Nogle hunde elsker brydeleg. Andre elsker jagt. Nogle bruger meget lyd. Andre bliver hurtigt utrygge ved fysisk kontakt.

Derfor er det ofte en fordel, hvis parken har separate områder, eller hvis man vælger tidspunkter, hvor der er god plads og få hunde. Det handler ikke om at gøre al leg steril og kontrolleret. Det handler om at skabe mulighed for, at hunden kan lykkes socialt.

Hundeejeren har stadig ansvar, selv om hunden er løs

I Danmark er hundeskove ikke områder, hvor alt er tilladt, fordi snoren er taget af. Naturstyrelsen oplyser, at hunde kun må løbe frit i deres hundeskove, hvis ejeren har fuldt herredømme over hunden. Det betyder blandt andet, at hunden skal have tæt kontakt til føreren, komme straks på kald og ikke genere andre mennesker, hunde eller dyreliv. Hunde, der ikke opfylder kravene, skal føres i snor eller holdes ved fod, også i hundeskoven.

Det er en vigtig pointe. “Min hund er venlig” er ikke det samme som kontrol. Den anden hund har stadig ret til ikke at blive opsøgt. Naturstyrelsen skriver også direkte, at hundeskove ikke er egnede til hunde, der ikke lystrer eller har svært ved at omgås andre hunde.

LÆS OGSÅ: Regler i Hundeskoven

Hvornår er hundeparken en god idé?

For den hund, der: gerne vil møde andre hunde, kommunikerer fleksibelt, kan gå væk fra interaktioner, reagerer på ejerens indkald, ikke bliver overvældet af ukendte hunde og hurtigt finder ro igen efter ophidselse, kan hundeparken være et rigtig fint tilbud. Det kan give fri bevægelse, social kontakt, snusemuligheder og leg. Det behøver heller ikke være enten eller.

Man kan vælge rolige tidspunkter. Gå igen efter ti gode minutter i stedet for at blive i en time. Vælge store områder med mulighed for afstand. Eller mødes med bestemte hunde frem for at satse på tilfældige parkbesøg. Det vigtigste er ikke at få mest muligt ud af hundeparken. Det er at få en god oplevelse ud af den.

Hvornår kan du med fordel vælge noget andet?

• Hvis hunden konsekvent virker utryg.
• Hvis den gemmer sig eller konstant forsøger at komme væk.
• Hvis den bliver voldsomt overgearet.
• Hvis den mobber andre hunde eller ikke reagerer på deres afvisninger.
• Hvis den har svært ved at komme på kald.
• Hvis den vogter ressourcer.
• Hvis den er fysisk sårbar.
• Eller hvis den simpelthen ikke ser ud til at nyde det.
• Så findes der masser af alternativer.
• En skovtur.
• En lang line.
• En sikker indhegning uden fremmede hunde.
• En fast hundeven.
• Nosework.
• Parallelle gåture.
• Eller bare en rigtig god tur sammen med mennesket.

Det er ikke et nederlag, hvis hunden ikke er hundeparkshund.

Så er hundeparken god for alle hunde?

Nej. Hundeparken er en mulighed, ikke et behov i sig selv. For nogle hunde bliver den et sted med leg, bevægelse og værdifulde sociale relationer. For andre bliver den et sted med for mange fremmede hunde og for få muligheder for at kontrollere afstanden. Det interessante er derfor ikke, om hundeparker generelt er gode eller dårlige.

Det interessante er: Hvordan har netop din hund det derinde?

Hvis hunden frivilligt opsøger kontakt, tager pauser, kan bevæge sig væk, responderer på dig og virker afslappet efter besøget, er der meget, der taler for, at den får noget positivt ud af oplevelsen. Hvis den gentagne gange bliver overvældet, behøver løsningen ikke være mere socialisering. Nogle gange er det mest sociale, vi kan gøre for vores hund, at give den lov til at sige nej tak.

FAQ om hundeparker og hundeskove

Kilder: Carrier et al.: Exploring the dog park: Relationships between social behaviours, personality and cortisol in companion dogs, Howse et al.: Social behaviour of domestic dogs in a public off-leash dog park, Iotchev et al.: Encounters between pairs of unfamiliar dogs in a dog park, American Veterinary Medical Association: Selecting a pet dog and puppy socialization, RSPCA: Getting ready for your rescue dog, Naturstyrelsen: Med hund i naturen, Naturstyrelsen: Hundeskove er for alle I Foto: Pexels

Seneste udgivelser

• Når baby flytter ind: Hvorfor vil hunden pludselig være med overalt?
• Når hunden bliver content
• Er hundeparken egentlig god for alle hunde?
• Hvilken hunderace passer til et roligt hjem?
• Glemmer hunden sine søskende og sin mor?