fbpx

Derfor skal du blive hundeblogger

Derfor skal du blive hundeblogger

Derfor skal du bliver hundeblogger. På DogsJournal har du mulighed for, nemt og hurtigt, at oprette din egen blog. Du tænker måske – Hvad får jeg ud af det? I dette indlæg giver vi dig fem gode grunde.

1: Du bliver en del af et fællesskab

Sidder du også tit med følelsen af, at du mangler nogle at snakke om hunde med? Så fortvivl ej! Et fællesskab som DogsJournal er det perfekte sted for dig, som ikke kan få nok af at tale om hunde! Det er jo desværre ikke alle, som ikke har en hund, der er vilde for at høre om Fido, som i går lærte et nyt trick, eller dine overvejelser omkring hvilket foder du bør give.

Ved at oprette en blog her på DogsJournal.dk, kan du skrive om lige det du vil. Du er sikker på, at der er andre hundemennesker, som kan relatere til dine indlæg. Her kan I starte debatter, søge råd og inspiration og dele hinandens op- og nedture

2: Du kan komme ud med nogle følelser, hvad end det er glæde, sorg, frustration mv.

At have hund er som at have et ekstra familiemedlem. Det er forbundet med store følelser, både glæde, frustrationer, vrede og bekymringer. Ind imellem fylder de følelser så meget, at det kan være svært at have fokus på ret meget andet. Du kan derfor med fordel dele disse tanker og følelser i et blogindlæg. Når du deler disse tanker og følelser på en platform som dogsjournal.dk, læses det af andre. De kan relaterer til dine tanker, og måske får du en sød og opbakkende kommentar med på vejen.

3: Du forbedrer dine skriftlige evner

Ligegyldigt om du går i skole, eller for længst har forladt skolebænken, er det aldrig en dårlig ting at få forbedret sine skriftlige evner. Du skriver hele tiden, både i professionel og privat sammenhæng. Og er det ikke sjovere, når du kan øve dig ved at skrive om dine oplevelser med din hund? Det kan i hvert fald virke som en bedre grund til lige at få støvet skrivefærdighederne af, end bare at sidde og skrive, uden at have et formål med det.

 4: Det er lærerigt

Du lærer en masse om hunde ved at læse andre bloggeres posts, men du lærer faktisk også en masse ved selv at skrive ned. Du får reflekteret over dine oplevelser og din egen viden, når du skriver dine blogindlæg. Hvis du har haft en udfordring med din hund, får du reflekteret over udfordringen, hvad du gjorde og hvordan hunden reagerede, og det kan hjælpe dig næste gang.

Samtidig kan du også få hjælp af andre hundemennesker. Hvis du har problemer eller udfordringer med din hund, er der sikkert nogle, som har oplevet det samme, og folk vil jo som oftest gerne hjælpe. Så hvis du deler en udfordring eller et spørgsmål, så er der god sandsynlighed for, at nogle vender tilbage med deres syn på sagen.

5: Du har minder at se tilbage på

Forestil dig, at du nu har blogget i et år. Tænk hvor mange gode minder og oplevelser, som du har på skrift? Det er skønt at kunne se tilbage på en god oplevelse eller en kærlighedserklæring til din hund. Det kan også være, at du har delt et indlæg, som skabte debat – det er også sjovt at se tilbage på. Måske du selv har rykket dig, siden du delte det blogpost? En blog fungerer som en dagbog, og den er skøn at kigge tilbage i. Du glemmer hurtigt de små hverdagsglæder, selvom de er mindst ligeså værdifulde, som de store øjeblikke.

Hjælp til din egen blog.

Nu har du fået fem gode grunde til at være hundeblogger, og måske har du fået lyst til at oprette din egen blog. Det kan du gøre helt gratis her på dogsjournal.dk, og hvis du synes, at det er lidt udfordrende, kan du kigge i vores guide til bloggere, som ligger på siden.

Skulle du stadig have udfordringer, er du mere end velkommen til at kontakte os på mail [email protected], så vil vi rigtig gerne hjælpe dig!

Læs også seneste på DogsJournal

HorseJournal

Er du også hesteelsker, eller kender du en, så vil vi gerne introducere dig, til vores søster-site HorseJournal.dk hvor hesteelskere har de samme mulighed som hundeelskere har her på sitet.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *