Valget mellem at belønne hunden med en godbid og at korrigere den med et ryk i linen bliver ofte fremstillet som et rent fagligt spørgsmål. Hvilken metode virker hurtigst? Hvad giver den mest lydige hund? Hvilken tilgang passer bedst til den enkelte situation? Et nyt studie peger på, at svaret ikke kun findes i læringsteorien. Hundeejerens valg af træningsmetode hænger også sammen med vedkommendes grundlæggende syn på dyr og forholdet mellem hund og menneske.
Det betyder ikke, at én enkelt handling afslører hele vores menneskesyn. Studiet giver heller ikke grundlag for at placere hundeejere i enkle kasser. Resultaterne inviterer derimod til en mere interessant samtale om de værdier, der følger med ind i træningen, ofte uden at vi selv lægger mærke til dem.
Træning foregår aldrig i et værdimæssigt tomrum
Forskere fra blandt andet Københavns Universitet og University of Edinburgh undersøgte sammenhængen mellem hundeejeres træningspraksis og deres dyreetiske orientering.
Deltagerne blev spurgt, hvor ofte de anvendte forskellige former for belønning og fysisk korrektion. De forholdt sig også til udsagn om menneskers ret til at bruge dyr og vores moralske forpligtelser over for dem.
Resultaterne viste en tydelig sammenhæng. Ejere med et mere antropocentrisk syn anvendte oftere fysisk korrektion og brugte i mindre grad udelukkende positiv træning. Ejere med større vægt på dyrevelfærd eller dyrs rettigheder benyttede sjældnere fysisk korrektion. Den dyrevelfærdsorienterede gruppe anvendte samtidig positive metoder hyppigere.
Tre forskellige måder at forstå forholdet mellem mennesker og dyr
I formidlingen af studiet beskriver Københavns Universitet tre overordnede dyreetiske positioner.
Den antropocentriske position tager udgangspunkt i menneskets interesser og accepterer, at dyr bruges til menneskelige formål. En dyrebeskyttende position accepterer også menneskers brug af dyr, men understreger vores pligt til at sikre dem god velfærd. Dyrerettighedspositionen tillægger dyr en moralsk værdi, som i højere grad kan sammenlignes med menneskers, og forbinder dette med rettigheder.
Disse orienteringer er ikke nødvendigvis skarpt adskilte identiteter. Et menneske kan være præget af flere værdier på samme tid, ligesom holdninger kan ændre sig fra situation til situation.
Studiet brugte faktisk et mere nuanceret måleredskab med fire etiske dimensioner, herunder også en såkaldt lægutilitaristisk orientering. Den forenklede tredeling gør resultaterne lettere at formidle, men hele undersøgelsen rummer flere nuancer.
Belønning og straf findes ofte side om side
Undersøgelsen viser ikke to klart adskilte lejre, hvor nogle hundeejere kun belønner, mens andre kun straffer.
Hele 97 procent af deltagerne brugte ros, mens 86 procent anvendte godbidder eller legetøj som belønning. Samtidig oplyste 46 procent, at de brugte en form for straf, og 25 procent anvendte fysisk aversive handlinger som eksempelvis ryk i linen. Lidt under 18 procent benyttede udelukkende belønningsbaserede metoder.
Tallene peger på en hverdag, hvor mange ejere blander forskellige tilgange. Den samme hund kan få godbidder under indlæring, blive rost på gåturen og senere møde en fysisk korrektion, når den trækker eller reagerer på en anden hund.
Netop denne blanding gør refleksionen relevant. Spørgsmålet handler ikke kun om, hvilken kategori man tilhører. Det handler også om, hvad man gør, når samarbejdet bliver svært, tiden er knap, eller hunden ikke reagerer som forventet.
Hvad mener vi egentlig, at hunden skylder os?
Hundetræning indeholder næsten altid en forestilling om, hvordan hunden bør opføre sig. Den skal komme, når vi kalder. Den skal kunne færdes i samfundet. Den må ikke true andre eller bringe sig selv i fare. Mange træningsmål er derfor både rimelige og nødvendige.
Den etiske diskussion begynder, når vi overvejer, hvilke midler vi mener os berettigede til at bruge for at nå målet.
Betragter vi hunden som et individ, der skal hjælpes til at forstå opgaven? Eller ser vi manglende lydighed som en modstand, der bør korrigeres? Hvor meget ubehag finder vi acceptabelt, når vi ønsker en bestemt adfærd? Hvor stor betydning tillægger vi hundens oplevelse af selve træningen?
Disse spørgsmål kan ikke besvares alene ved at spørge, om en metode virker. En handling kan påvirke adfærden og stadig rejse spørgsmål om hundens trivsel, tryghed og mulighed for at træffe valg.
Studiet viser en sammenhæng, ikke en enkel årsag
Resultaterne skal læses med omtanke. Undersøgelsen byggede på en online spørgeskemaundersøgelse blandt amerikanske hundeejere. I alt deltog 964 personer, hvoraf 500 opfyldte kriterierne for analysen. Gruppen var selvudvalgt og ikke repræsentativ for alle amerikanske hundeejere. Tallene kan derfor ikke bruges til at fastslå, hvor udbredte de enkelte holdninger eller træningsmetoder er i befolkningen.
Studiet dokumenterer heller ikke, at et bestemt etisk syn direkte forårsager en bestemt træningsadfærd. Det viser en statistisk sammenhæng mellem deltagernes svar om etik og deres rapporterede træningsmetoder.
Forskerne vurderer, at selve koblingen mellem værdier og metode sandsynligvis også kan være relevant uden for USA. Fordelingen mellem de etiske positioner kan dog se anderledes ud i Danmark og andre lande.
Når uenighed om hundetræning bliver så voldsom
Debatter om hundetræning bliver ofte overraskende følelsesladede. Parterne diskuterer tilsyneladende timing, belønning, korrektion og læringsteori, men konflikten handler måske også om noget dybere.
Forsker Tracy Weber fortæller, at hun blev optaget af emnet, fordi debatterne mellem forskellige træningsmiljøer ofte virkede, som om deltagerne talte helt forskellige sprog. Hendes tanke var, at uenighederne ikke kun handlede om dokumentation og effektivitet. De afspejlede også forskellige forståelser af relationen mellem menneske og hund.
Det perspektiv kan forklare, hvorfor mere forskning ikke altid afslutter diskussionen. To mennesker kan være enige om, at en metode ændrer hundens adfærd, og stadig være grundlæggende uenige om, hvorvidt metoden bør bruges.
En mere ærlig debat kræver derfor både faglig viden og åbenhed om værdier.
Et spørgsmål, der er værd at tage med ind i træningen
Studiet behøver ikke bruges som en løftet pegefinger. Det kan i stedet blive en anledning til at se lidt nærmere på sin egen praksis. Hvilken adfærd ønsker jeg fra min hund? Hvordan hjælper min valgte metode hunden med at forstå opgaven? Hvad sker der med relationen undervejs? Hvilket ubehag er jeg villig til at påføre hunden, og hvorfor mener jeg, at det er rimeligt? Svarene vil ikke altid være enkle. Virkeligheden med hunde er fyldt med hensyn til sikkerhed, omgivelser, følelser og forskelle mellem individer. Alligevel er selve refleksionen værdifuld. Træning former ikke kun hundens adfærd. Den former også den relation, som hund og menneske skal leve i bagefter.
Ofte stillede spørgsmål
Viser studiet, at alle, der bruger korrektion, har et bestemt menneskesyn?
Nej. Studiet viser statistiske sammenhænge på gruppeniveau. Det kan ikke bruges til at fastslå den enkelte hundeejers værdier ud fra én handling.
Er positiv træning det samme som bare at give godbidder?
Nej. Belønningsbaseret træning handler om at gøre ønsket adfærd værdifuld for hunden. Belønningen kan blandt andet være mad, leg, ros, adgang til omgivelserne eller noget andet, hunden ønsker.
Beviser studiet, hvilken træningsmetode der virker bedst?
Nej. Undersøgelsen handlede om sammenhængen mellem etiske orienteringer og valgte træningsmetoder. Den sammenlignede ikke metodernes effektivitet.
Kan resultaterne overføres direkte til danske hundeejere?
Ikke direkte. Deltagerne var amerikanske og udgjorde ikke et repræsentativt udsnit. Forskerne vurderer dog, at forbindelsen mellem etiske værdier og træningsvalg også kan være relevant i andre lande.
Kilder: Weber et al.: “Dog Owners’ Use of Training Methods and Their Ethical Stance on the Treatment of Animals”, Anthrozoös Københavns Universitet: Straf eller godbid afslører hundeejeres etiske syn på dyr Københavns Universitets forskningsportal: Publikation, abstract og bibliografiske oplysninger, Psychology Today: Interview med Tracy Weber og Peter Sandøe om studiet I Foto: Pexels
Seneste indlæg
- En tanke fra en opdrætter – Prisen for en hvalp!
- Malene, Emmy og Frigg træner med både ambitioner og omtanke
- Sanne og Kanzo: Fra familiehund til VM i canicross
- Hvorfor slikker min hund på mig? Det er ikke nødvendigvis bare et hundekys
- Poter på Plænen: Tivoli fejrer Hundens dag
