fbpx

Hunde kan genkende deres ejere kun på stemmen

Hunde kan kende deres ejere kun på stemmen

Foto: Daniel Torobeko

Hunde kan genkende deres ejere kun på stemmen, viser studie, også når de hverken har lugte- eller synssans til at hjælpe dem det skrev The Independent.

Studie

I et studie fra Eötvös Loránd University (ELTE) i Ungarn blev 28 hunde og deres ejere sat til at lege gemmeleg.

I legen blev ejeren og en fremmed sat til at læse en tekst op i en neutral tone fra hvert deres gemmested. Hunden skulle så skulle finde frem til deres ejer.

Over flere runder blev den fremmede byttet ud med andre, der i mere eller mindre grad havde en stemme, der lignede ejernes.

I nogle runder blev ejerne erstattet af lydafspilninger af deres stemme, så kæledyrene ikke kunne gøre brug af deres lugtesans.

Eksperimentet viste

Eksperimentet viste, at i 82 procent af tilfældene lykkedes det hundene at finde frem til deres ejere.

“Dette er den første demonstration, der viser, at hunde kan kende deres ejeres stemme fra mange andre,” siger en af forskerne bag eksperimentet, Andics Atilla, i den videnskabelige artikel, ifølge The Independent.

“Hundenes høje succesrate og deres evne til at skelne deres ejeres stemme fra en række kontrolstemmer sammen med det faktum, at hundene ikke blev forvirret af hverken lugtsignaler eller talerækkefølge indikerer, at hundene pålideligt kan bruge identitetssignaler båret af tale,” skriver forskerne i deres studie. Forskningen er blevet udgivet i tidsskriftet Animal Cognition.

Kilde: Videnskab.dk

Læs også seneste på DogsJournal.dk

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *