fbpx

Hunde kan læse menneskers følelser

Hunde kan læse menneskers følelser.

Foto: Pexels

Studie viser, at din hund rent faktisk forstår dine følelser. Forskere har testet 17 voksne hunde af forskellig race og fundet ud af, at de er i stand til at fortolke menneskers og andre hundes ansigtsudtryk og lyde.

Undersøgelsen

Undersøgelsen foregik på den måde, at alle 17 hunde skulle igennem 10 prøver. Hundene kiggede på en skærm med billeder af ukendte, glade mennesker og hunde. Bagefter skulle hundene kigge på de samme ansigter – bare med sure ansigtsudtryk.

På samme tid afspillede forskerne enten lyden af en gøende hund, lyden af et ukendt menneske, der talte et fremmed sprog, eller en neutral lyd.

Hundene kiggede meget længere på både hundens og menneskets ansigt, hvis ansigtsudtrykket passede til lyden. Selvom hundene var gode til at matche menneskets ansigtsudtryk med menneskelyden, var de endnu bedre til at gøre det samme med deres hundevenner.

Når dyr kan læse andre dyrs følelsesmæssige udtryk, bliver de i stand til at evaluere hinandens sociale intentioner og motiver. Dette sker ofte samme dyreart imellem, men studiet viser altså, at hunde også kan læse menneskers følelser.

Kilde: videnskab.dk

Læs også seneste på DogsJournal.dk

fb-share-icon

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *