fbpx

Hunde lader til at sørge, når de mister deres hundeven

Foto: Pexels

Hunde lader til at sørge, når de mister deres hundeven, hvis man spørger deres ejere. Hvis du har mistet en hund, ved du, at tabet kan virke lige så stort, som hvis du har mistet et familiemedlem eller en nær ven.

Men ifølge en rundspørge, er det ikke kun din familie, der bliver ked af det. For hvis du har andre hunde, vil de også udtrykke sorg. Sådan virker det i hvert fald på deres ejere, at dømme ud fra hundenes opførsel, skriver ScienceAlert.

Rundspørge

I en rundspørge har 426 italienske ejere, der har mere end én hund, fortalt, at når en hund i familien dør, så virker det på familierne, som om hundene viser tegn på at være mindre aktive end normalt.

86 procent af ejerne mente, at deres hunde i dagene efter deres artsfælles død var mere afdæmpede eller opmærksomhedskrævende.

Ifølge forskerne bag studiet giver studiet et indblik i et aspekt af dyr, som måske er blevet undervurderet i forskerverdenen.

“Rundspørgen indikerer, at hunde muligvis udviser en sorg-lignende opførsel, når en tæt artsfælle dør, og denne opførsel kan muligvis have en sammenhæng med ejerens følelsesmæssige status,” skriver Federica Pirrone, der er forsker i husdyrsvidenskab ved Milano Universitet, i studiet.

Hunde- eller andre kæledyrsejere vil måske mene, at alle dyr selvfølgelig har følelser, men forskningen på dette område er relativt snæver, og derfor er studiet opsigtsvækkende, ifølge ScienceAlert.

Alene ud fra rundspørgen kan man ikke konkludere, at hunde sørger, da der ifølge forskerne kan være andre faktorer på spil. For eksempel kan hunde blive påvirket af ejerenes egen opførsel, skriver de i studiet.

Kilde: Videnskab.dk

Læs også seneste på DogsJournal.dk

fb-share-icon

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *