Kan en hund føle sig svigtet? Mange hundeejere har sikkert tænkt tanken. Måske efter at have afleveret hunden på pension, sagt nej til noget den tydeligvis forventede, omplaceret den eller oplevet, at den efter en ubehagelig situation pludselig virker anderledes over for én. Det er fristende at sige: “Den føler sig svigtet.”

Problemet er bare, at svigt er et meget menneskeligt ord. Hos mennesker kan følelsen rumme en forståelse af, at en anden person burde have handlet anderledes, måske endda at personen bevidst har brudt vores tillid. Vi ved ikke, om hunde kan tænke på relationer på den måde.

Til gengæld ved vi, at hunde kan danne stærke tilknytninger, lære meget præcise forventninger til bestemte mennesker, reagere følelsesmæssigt på negative erfaringer og ændre deres adfærd, hvis et menneske viser sig mindre pålideligt, end hunden havde forventet. Så måske er “svigtet” ikke det videnskabeligt præcise ord. Men oplevelsen bag ordet kan stadig være meget virkelig for hunden.

Når vi bruger menneskelige ord om hundens følelser

Vi gør det hele tiden. Hunden er jaloux. Den er fornærmet. Den er stædig. Den føler skyld. Den er ked af det. Den savner. Den føler sig svigtet. Det er ikke nødvendigvis forkert at bruge menneskelige ord som en genvej til at beskrive noget, vi ser hos hunden. Problemet opstår, hvis ordet også får os til at tillægge hunden hele den menneskelige tankeproces bag følelsen.

En hund kan for eksempel blive utryg, når dens ejer pludselig forsvinder. Den kan ændre forventninger efter en dårlig erfaring. Den kan opsøge sin ejer for tryghed og reagere anderledes, når netop denne person ikke er til stede. Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden tænker: “Du lovede at passe på mig, og nu har du svigtet mig.” Den kan i stedet have lært noget langt mere umiddelbart: “Det, jeg forventede skulle være trygt, var ikke trygt.” Det er en vigtig forskel.

LÆS OGSÅ: Hundens følelsesmæssige hukommelse

Hunden danner reelle forventninger til dig

Hundens relation til sit menneske består ikke kun af mad, gåture og kommandoer. Forskning i hundes tilknytning viser, at ejeren kan fungere som en såkaldt secure base, en tryg base, hvorfra hunden tør udforske verden. Hunde har blandt andet arbejdet længere med en problemløsningsopgave, når ejeren var til stede, end når ejeren var væk eller blev erstattet af en fremmed.

Det fortæller os noget vigtigt om forventninger. Hunden lærer gennem tusindvis af gentagelser, hvad et bestemt menneske betyder. Denne person åbner døren. Denne person hjælper mig. Denne person sørger for mad. Denne person er der, når noget bliver svært. Denne stemme, lugt og tilstedeværelse hænger sammen med bestemte oplevelser.

Over tid bliver relationen derfor også en samling af forventninger. Når forventningerne gentagne gange bliver opfyldt, kan der opstå forudsigelighed og tryghed. Når de pludselig brydes, kan hunden reagere.

Hvad sker der, når mennesket ikke længere er til at stole på?

Der findes faktisk forsøg, som viser, at hunde justerer deres adfærd alt efter, hvor pålideligt et menneske tidligere har været. I et studie skulle hunde følge en persons pegegestus for at finde mad. Først viste personen korrekt, hvor maden var. Senere pegede personen på en tom beholder. Da samme person efterfølgende igen pegede mod en beholder, var hundene langt mindre tilbøjelige til at følge vedkommendes anvisning.

Da en ny person blev introduceret, fulgte hundene igen pegegestussen.

Senere forskning har ligeledes vist, at hunde kan bruge information om menneskers tidligere nøjagtighed, når de vurderer, hvis information de vil følge. Det er selvfølgelig ikke det samme som et følelsesmæssigt svigt mellem hund og ejer. Forsøgene fortæller os dog, at hunde ikke bare reagerer blindt på mennesker. De registrerer erfaringer med bestemte personer og kan ændre deres forventninger til dem. Det er måske noget af det nærmeste, vi kommer en vigtig del af det, mennesker beskriver som tab af tillid.

LÆS OGSÅ: Det biologiske bånd mellem hund og menneske

En dårlig oplevelse kan ændre det, hunden forventer næste gang

Forestil dig en hund, der altid har været tryg ved at få klippet negle. En dag bliver den fastholdt hårdt, noget gør ondt, og den kan ikke komme væk. Næste gang saksen kommer frem, trækker hunden sig. Er den “svigtet”? Det ved vi ikke. Vi ved derimod meget mere sikkert, at hunden kan have dannet en ny association. Noget, der tidligere var neutralt eller trygt, forudsiger nu ubehag.

Det samme kan ske i langt større sammenhænge.

En hund kan få ændret sin forventning til en person, en situation eller et sted efter en stærk negativ oplevelse. Gentagne mindre ubehagelige oplevelser kan også gradvist opbygge en negativ forventning. Det betyder, at hundens reaktion ikke nødvendigvis handler om vrede eller moralsk bebrejdelse. Den kan handle om læring.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker negative erfaringer din hund

Kan hunden opleve noget, der minder om uretfærdighed?

Her bliver forskningen endnu mere interessant. I et kendt studie bad forskere to hunde om den samme simple opgave: at give pote. Når begge hunde blev belønnet, fortsatte de.

Hvis den ene hund kunne se, at den anden fik en belønning, mens den selv ikke fik noget, begyndte den hurtigere at nægte at udføre opgaven. Hundene viste også flere stressrelaterede signaler i denne situation.

Forskerne beskriver dette som en simpel form for inequity aversion, altså en negativ reaktion på ulige behandling. Det betyder ikke, at hunden har et menneskeligt retfærdighedsbegreb.

Senere gennemgange af forskningen viser også, at hundenes reaktion på ulighed er relativt enkel. De reagerer tydeligt på selv at få ingenting, mens en anden bliver belønnet, men ikke nødvendigvis på, at den anden får en bedre belønning. Alligevel fortæller det os noget væsentligt. Hunden lægger mærke til, hvordan dens egen oplevelse ser ud i forhold til det, der foregår omkring den. Den sociale verden betyder noget.

Hunden lever i relationen, ikke i forklaringen

Der er en særlig udfordring ved hundens måde at opleve verden på. Vi mennesker kan forklare os. Hvis vi skal efterlade hunden hos en anden i en uge, ved vi hvorfor. Hvis hunden skal igennem en ubehagelig behandling hos dyrlægen, ved vi, at behandlingen måske er nødvendig. Hvis familien pludselig flytter, forstår vi årsagen.

Hunden får ikke den forklaring. Den oplever det, der sker. Det betyder ikke, at den automatisk oplever det som et svigt. Det betyder, at dens forståelse formes af det, den kan registrere: omgivelser, signaler, gentagelser, erfaringer og konsekvenser. Det er også derfor, forudsigelighed kan have så stor betydning for hunde. Vi kan ikke forklare dem alt. Vi kan til gengæld hjælpe dem med at erfare, at verden hænger nogenlunde sammen.

LÆS OGSÅ: Hvad oplever hunde som negativt?

Hvad med omplacering?

Her bliver ordet “svigt” særlig følelsesladet. Mennesker kan let forestille sig, at en hund, der bliver omplaceret, tænker, at dens familie har forladt den. Vi ved, at hunde kan danne individuelle tilknytninger til mennesker, og at adskillelsen fra en tilknytningsperson kan have følelsesmæssig betydning. Vi ved ikke, om hunden forstår årsagen eller tolker den som et menneskeligt svigt. Til gengæld ved vi også noget meget vigtigt: Hunde kan danne nye tilknytningsrelationer. Studier af tidligere internathunde viser, at en hund senere kan bruge sin nye ejer som en tryg base, også selv om den tidligere har haft andre mennesker i sit liv. Det gør fortællingen mere nuanceret. En omplacering kan være en stor følelsesmæssig og praktisk omvæltning for hunden uden at betyde, at hunden resten af livet oplever sig forrådt af den tidligere ejer.

LÆS OGSÅ: Omplaceringshund – En følelsesmæssig og kompleks proces

Kan man ødelægge hundens tillid?

Man kan i hvert fald påvirke den. Hvis en hund gentagne gange oplever, at et bestemt menneske er uforudsigeligt, skræmmende eller ignorerer dens signaler, kan hundens adfærd over for personen ændre sig. Den kan begynde at holde afstand. Blive mere forsigtig. Undgå bestemte situationer. Reagere tidligere. Eller holde op med at søge hjælp på samme måde. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at relationen er permanent ødelagt.

Hunde lærer hele tiden. Hvis negative forventninger er blevet opbygget gennem erfaring, kan nye erfaringer også være med til at ændre dem. Hvor hurtigt det sker, afhænger blandt andet af hunden, relationen og hvor stærke eller gentagne de tidligere oplevelser har været. Tillid er derfor måske et mere præcist ord end svigt. Tillid kan bygges. Tillid kan udfordres. Tillid kan i mange tilfælde bygges op igen.

Din hund behøver ikke et perfekt menneske

Der ligger også en vigtig lettelse i den viden. Hvis hunde påvirkes af vores adfærd, kan det være nemt at blive bange for at gøre noget forkert. En enkelt dårlig træning, et irriteret tonefald eller en ubehagelig situation betyder ikke automatisk, at hundens tillid til dig forsvinder. Relationen består af langt mere end ét øjeblik. Den formes af mønstre. Hvis hundens overordnede erfaring er, at du er forudsigelig, tryg og værd at søge kontakt hos, er én uperfekt episode en del af et meget større regnskab. Det er især gentagelserne, der er interessante. Hvad oplever hunden oftest, når den henvender sig til dig? Hvad sker der, når den bliver usikker? Kan den trække sig? Bliver dens signaler respekteret? Kan den regne med dig? Det er måske mere relevante spørgsmål end, om vi en bestemt tirsdag “svigtede” vores hund.

Så kan en hund føle sig svigtet?

Hvis vi med svigtet mener den menneskelige oplevelse af at forstå, at en anden person bevidst eller moralsk har brudt en relationel forpligtelse, har vi ikke dokumentation for, at hunde tænker sådan.

Hvis vi derimod mener: Kan hunden opleve utryghed, når en vigtig person forsvinder? – Ja.
Kan den få negative forventninger efter dårlige oplevelser? – Ja.
Kan den ændre sin adfærd over for et menneske, der viser sig upålideligt? – Ja.
Kan relationen til et bestemt menneske have særlig betydning? – Ja.
Kan hunden reagere negativt på forskelsbehandling? – Under visse forsøgsbetingelser, ja.

Måske behøver vi derfor ikke vælge mellem at menneskeliggøre hunden og at reducere dens følelser. Vi kan sige noget mere præcist: Hunden har ikke nødvendigvis vores ord for det, der sker. Men det betyder ikke, at oplevelsen ikke betyder noget.

FAQ om hunde, tillid og følelsen af svigt

Kan en hund føle sig svigtet af sin ejer?

Vi ved ikke, om hunde har et menneskeligt begreb om svigt. De kan dog danne stærke tilknytninger, opleve utryghed og ændre deres forventninger til et menneske på baggrund af tidligere erfaringer.

Kan en hund miste tilliden til et menneske?

Hunde kan lære, at bestemte mennesker eller situationer er mindre pålidelige. Forsøg viser blandt andet, at hunde ændrer deres respons på information fra en person, der tidligere har vildledt dem. Det er ikke nødvendigvis det samme som menneskelig mistillid, men tidligere erfaring påvirker hundens senere adfærd.

Kan man genopbygge hundens tillid?

I mange tilfælde kan nye, gentagne og positive erfaringer ændre hundens forventninger. Hvor hurtigt det sker, afhænger af hunden og af de erfaringer, der ligger bag dens usikkerhed.

Føler hunde uretfærdighed?

Forskning viser, at hunde kan reagere negativt, hvis de selv ikke får en belønning, mens en anden hund bliver belønnet for den samme opgave. Forskerne beskriver dette som en simpel form for følsomhed over for ulighed, ikke nødvendigvis som et menneskeligt retfærdighedsbegreb.

Føler en omplaceret hund sig svigtet?

En omplacering kan være en stor forandring, og hunden kan reagere på tabet af mennesker, rutiner og omgivelser. Vi kan ikke vide, om hunden fortolker det som svigt. Forskning viser samtidig, at voksne omplacerede hunde kan danne stærke nye tilknytninger til deres nye ejere.

Kilder: Horn et al.: The importance of the secure base effect for domestic dogs, Takaoka et al.: Do dogs follow behavioral cues from an unreliable human?, Johnston et al.: What’s the point? Domestic dogs’ sensitivity to the accuracy of human informants, Range et al.: The absence of reward induces inequity aversion in dogs, McGetrick & Range: Inequity aversion in dogs: a review, Payne et al.: Current perspectives on attachment and bonding in the dog-human dyad, Mongillo et al.: Secure base effect in former shelter dogs and other family dogs I Foto: Pexels

Seneste indlæg

Post Views: 410