fbpx

Kan hunde få stress?

Lille hund gemmer sig under en sofa, med store udspilede øjne, som tegn på stress.

Foto: Pexels

Kan hunde få stress? Ja, hunde kan få stress ligesom mennesker. Stress hos hunde kan opstå som en reaktion på ændringer i miljøet, konflikter, eller hvis de mangler fysisk eller mental stimulering. At genkende tegnene på stress og hjælpe din hund er afgørende for dens trivsel.

Tegn på stress hos hunde

  • Ændringer i adfærd. Din hun kan blive mere tilbagetrukket, nervøs eller endda aggressiv.
  • Overdrevet adfærd. En stresset hund kan slikke sig selv konstant eller gø unormalt meget.
  • Fysiske symptomer. Stress kan give hunden diarre. Den kan få øget puls, øget savlen og/eller ryste
  • Øget årvågenhed. Hvis din hund virker konstant på vagt og nemt bliver skræmt, kan det ligeledes være tegn på stress.
  • Ingen appetit. Mange hunde mister appetitten, når de er stressede.

Årsager til stress hos hunde

  • Ændrede rutiner fx en flytning, nye familiemedlemmer eller andre store forandringer
  • Manglende stimulering. Hunde har brug for både fysisk og mental aktivitet for at trives. En understimuleret hund kan udvikle stress.
  • For mange stimuli. Et overstimulerende miljø med høje lyde, for mange mennesker eller andre dyr kan gøre din hund stresset.
  • Separation. Hunde, der er meget knyttede til deres ejere, kan udvikle separationsangst, når de er alene.
  • Konflikter med andre dyr. Sammenstød med andre hunde eller dyr i hjemmet kan føre til stress.

Sådan kan du hjælpe din hund, hvis den viser tegn på stress

  • Skab et trygt miljø. Giv din hund et roligt sted, hvor den kan slappe af uden forstyrrelser.
  • Følg en fast rutine. Hold måltider, gåture og legetid på samme tid hver dag for at skabe stabilitet.
  • Aktiver din hund. Sørg for daglige gåture og mental stimulering som træning, søgelege eller interaktive legetøj.
  • Beroligende hjælpemidler. Beroligende kosttilskud eller tæpper kan hjælpe med at reducere stress.
  • Undgå straf, hvilket kan forværre din hunds stress. Fokusér i stedet på positiv forstærkning og ros.

Søg hjælp til din stressede hund hvis..

Hvis din hunds stress er vedvarende eller påvirker dens helbred, bør du kontakte en dyrlæge eller en adfærdsbehandler. Professionel hjælp kan identificere årsagen og give specifikke løsninger.

Forebyg stress hos din hund

For at forebygge stress hos din hund kan du fx. introducere ændringer gradvist. Sørg for socialisering fra en tidlig alder. Overvåg din hunds kropssprog for tidlige tegn på stress.

Seneste på DogsJournal

fb-share-icon

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *