Malene, Emmy og Frigg træner med både ambitioner og omtanke

Foto: Glamsø Photography

Hos Malene Lindskrone Wilms er golden retrievers og hundesport blevet en naturlig del af hele familiens liv. Malene er 37 år, gift med Alexander og mor til Theodor på 12 og Alma på 11 år. Familien tæller også golden retrieverne Emmy og Frigg, som både er elskede familiehunde og seriøse sportshunde. Hun har løbet i tre et halvt år, og med Emmy og Frigg er hendes aktive liv blevet vævet tæt sammen med hundesport, målrettet fysisk træning og konkurrencer.

“Det startede som en hobby, og så har det udviklet sig til en passion, som også handler om konkurrence og performance.”

Emmy viste, hvor alsidig golden retrieveren kan være

Emmy er syv et halvt år og var Malenes første golden retriever. Gennem hende opdagede Malene, hvor meget racen kan, når hunden får mulighed for at bruge både hovedet og kroppen.

Foto: Dino Photos af Emmy & Malene

“Emmy var min introduktion til racen og jeg lærte at det er en hundetype, man kan forme træningen med efter det liv, man gerne vil have sammen. Mine hunde er fra jagtlinjer, så de vil gerne arbejde, tænke og være aktive. Samtidig oplever jeg retrieveren som en meget tilgivende race. På den måde at man godt kan begå småfejl i træningen undervejs, uden at relationen nødvendigvis tager varig skade.”

Da familien senere skulle have endnu en hund, blev golden retrieveren derfor det naturlige valg igen. Denne gang søgte Malene mere målrettet efter linjer med ekstra energi, motivation og arbejdslyst.

Frigg er nu to år. Med hende var tanken at forene to verdener. Hun skulle have drivet til at arbejde intenst og konkurrere, samtidig med at hun kunne fungere i en familie med børn, fuldtidsarbejde og almindelige hverdage.

Foto: Privat – Malene & Frigg efter K9 Biathlon

“Jeg ville gerne have en hund, der målrettet havde lysten til at arbejde meget og intenst, men som stadig kunne indgå naturligt i familielivet. Målet med Frigg har hele tiden været at se, hvor langt vi kan nå, og vise, hvad racen kan i sportsgrene, hvor den normalt ikke dominerer.”

Et aktivt hundeliv kræver opbakning fra hele familien

Malene lægger ikke skjul på, at livet med sportshunde kræver tid, planlægning og et stærkt bagland. Hun beskriver sin familie som meget støttende. Samtidig skal hele familien kunne trives i den hverdag, træningen skaber.

“Det skal gå op i en højere enhed. Jeg er mor til to og har en mand, jeg har været sammen med i mange år, så det kan ikke kun handle om hundesport. Det kræver opbakning fra familien, fordi det er tidskrævende. Jeg er meget privilegeret, fordi de forstår, hvor meget det betyder for mig.”

Malene arbejder fuld tid med tal og økonomi på en arbejdsplads, hvor hun har været i mange år. Arbejdet giver en vis fleksibilitet, og hendes chef kender betydningen af hundesporten i hendes liv.

“Jeg er rigtig glad for mit arbejde og god til det jeg laver. Min chef ved, hvor meget jeg prioriterer sporten, og de følger med når jeg skal ud til konkurrencer. Jeg sætter meget pris på den fleksibilitet og opbakning, jeg har i mit job.”

Foto: Glamsø Photography – Malene & Frigg på forhindring

Struktur er også en afgørende del af forklaringen på, at det kan lade sig gøre.

“Når jeg planlægger min uge, planlægger jeg rundt om træningen. Jeg forsøger ikke bagefter at finde et hul, hvor den måske kan ligge. Jeg er et meget struktureret menneske, og jeg tror, det er derfor, det lykkes at have en fast plan for både mig selv og hundene.”

Ferierne skal også passe til hundene

De fleste af familiens ferier er hundevenlige, selv om der også skal være plads til en solrig rejse uden hund en gang imellem.

Når Emmy og Frigg er med, bliver bevægelse en naturlig del af dagene. En længere vandretur kan eksempelvis gennemføres med Frigg i hike-sele, så turen både bliver en fælles oplevelse og en hensigtsmæssig fysisk aktivitet.

“Vi holder ferie fra den meget intensive og målrettede træning, men vi vedligeholder stadig kroppen. Det kan være gennem vandring, svømning eller fri bevægelse i forskelligt terræn. Det gælder både mig og hundene. Mange af mine valg handler om, hvad der giver mening i det samlede træningsbillede.”

Den aktive livsstil er ikke noget, Malene har valgt på trods af hundene. Hun har valgt hunde, der passer til den.

“Jeg elsker et aktivt liv, og mit valg af hunde afspejler det. Derfor har jeg hunde fra arbejdende linjer. Hunde vil altid være en kæmpe del af mit liv, og så længe jeg kan, vil hundesport også være det.”

Samarbejdet bliver bygget på de almindelige gåture

Når Malene fortæller om sin måde at have hund på, vender hun ofte tilbage til de små situationer i hverdagen.

En træstamme i skoven kan blive til en balanceøvelse. En bænk kan bruges til at træne op, ned eller under. En almindelig gåtur kan blive en mulighed for at styrke frivillig kontakt.

“Jeg aktiverer hele tiden hundens lyst til at være sammen med mig, ofte uden at tænke bevidst over det. Det kan være agility, tricks i haven, en vandretur eller noget, vi finder på i skoven. Fælles for det hele er, at vi samarbejder om noget.”

Hundene bevæger sig ofte frit i de skove, familien bor tæt på. Friheden betyder ikke, at Malene konstant skal overvåge dem. Hun ønsker, at hundene også selv tager ansvar for kontakten.

“Jeg tænker ikke, at det er mig, der hele tiden skal holde øje med hunden. Hunden skal også holde øje med mig. Frigg skal tjekke ind under turen, og det får hun ros for. Hun kan løbe ud og undersøge omgivelserne, men hun vender tilbage og sikrer sig, at vi stadig er sammen. Det er den frivillige adfærd, jeg dyrker.”

Den samme tilgang bruges i byen, på træningsbanen og ved konkurrencer. Hundene må gerne hilse på mennesker og andre hunde, men det sker ikke automatisk.

“Det fedeste skal være mig eller min mand. Det skal være os, de søger og tilbyder adfærd overfor. Det betyder ikke, at de aldrig må hilse på andre. De skal bare også kunne lade være. Den tryghed i os og de tydelige rammer gør det nemt at have dem med i mange forskellige miljøer.”

Frigg skulle lære, at ro også er en del af sporten

Frigg kom med stor energi, mod og arbejdslyst. Hun kom også med en følsomhed, som hurtigt blev tydelig i krævende miljøer.

I begyndelsen af sin første konkurrencesæson havde hun svært ved at være i sig selv, når hun ventede ved banen.

“Hun rystede, skreg og ville op og hænge på mig. Hun brugte enormt meget mental energi, før vi overhovedet var kommet i gang. Det kunne ikke fungere, hvis hun samtidig skulle kunne præstere.”

Målet blev derfor ikke kun at gøre hende hurtigere. Roen før start skulle trænes som en selvstændig færdighed.

“Nu står hun bare med snuden i sporet og venter på, at det bliver hendes tur. Vi har brugt hele sæsonen på at bekræfte hende i, at den ro, hun viser nu, er den rigtige. Hunden ved siden af må gerne skrige, uden at hun behøver gøre det samme.”

Foto: Glamsø Photography – Malene & Frigg i hendes danske debut i canicross

For Malene viser udviklingen, hvorfor sportstræning ikke kan isoleres fra resten af hundens liv. Den tryghed og selvkontrol, hunden har brug for ved en konkurrence, bliver bygget gennem de almindelige oplevelser derhjemme.

Frigg skulle hjælpes til at føle sig tryg

Som hvalp havde Frigg et stærkt behov for at beholde ting for sig selv – ressource forsvar kaldes det. Hun samlede genstande op, løb væk med dem og kunne reagere kraftigt, hvis nogen forsøgte at tage dem.

Malene havde bevidst valgt en modig og frembrusende hvalp fra kuldet. Men Frigg blev taget ud af sin kendte flok og flyttet ind i et hjem, hvor den nye voksne hund Emmy ikke straks ønskede hende helt tæt på.

“Hun var blevet taget ud af nogle trygge rammer og sat ind i et hjem, hvor den anden hund ikke rigtig gad hende til at begynde med. Det gjorde hende utryg. Derfor så jeg ikke hendes behov for at beskytte ting som et spørgsmål om, at hun bare skulle sættes på plads. Vi skulle hjælpe hende til at føle sig sikker.”

Malene begyndte at arbejde med byttelege. Hun satte sig på græsset og ventede, indtil Frigg selv kom hen. Når hvalpen afleverede det, hun havde fundet, fik hun noget andet til gengæld.

“Det styrkede samarbejdet, fordi hun fandt ud af, at hun ikke behøvede at forsvare alt. Hun mistede ikke noget ved at komme hen til mig.”

Tillid skabes gennem mange små beslutninger

Det samme princip går igen ved pelspleje, ørerensning og negleklipning. Emmy bryder sig ikke om at få klippet negle og vil måske egentlig allerhelst væk, når saksen bliver fundet frem.

“Jeg kunne aldrig finde på at tvinge hende. Det har taget lidt længere tid og vi har trænet en masse med godbidder, men nu vælger hun selv at komme og lægge sig klar. Selvom vi skal noget, som hun ikke er vild med, skal hun stadig opleve, at hun kan være tryg hos mig.”

For Malene bliver tillid ikke skabt gennem én stor træningsindsats. Den opstår gennem gentagne erfaringer.

“Hver gang du lader være med at overskride hundens grænse, bygger du videre på tilliden og samarbejdet. Jeg tror, mange glemmer, hvor meget de små ting i hverdagen betyder.”

Foto: Privat – Malene og Emmy

Når ønsket om at gøre det godt bliver til konkurrencepres

Malene beskriver sig selv som tilbøjelig til at overtænke hver eneste lille detalje. Det kan være en styrke i træningen, fordi hun ofte opdager en situation, før den udvikler sig. Det kan også spænde ben, særligt når hun og hundene konkurrerer.

“Jeg bliver nervøs og lægger meget pres på mig selv. Jeg kan analysere tingene i en grad, der ikke altid hjælper mig. Denne sommer har jeg valgt at gå mere med flowet og acceptere, at nogle dage og nogle løb bare ikke nødvendigvis er vores optimale dag, hvor vi topper hver gang.”

Tendensen til at analysere udspringer samtidig af et stort ønske om at forstå hundene.

“Jeg har læst nogle situationer, før de sker, netop fordi jeg analyserer så meget. Det betyder, at jeg kan være klar til at hjælpe hunden, hvis noget bliver svært. Samarbejdet bliver skabt gennem alle de små ting, vi gør sammen.”

Sportshunden skal trænes som en hel hund

Canicross er en fysisk krævende sport. Selv med korrekt udstyr og en sele, der fordeler belastningen rigtigt, kræver trækket meget af hundens krop. Derfor træner Malene og hundene ikke altid sammen. Hun har sin egen løbetræning, mens Emmy og Frigg har deres separate træning. Fællestræningen bliver brugt målrettet, når samarbejdet skal udvikles.

“Hundene kan altid løbe stærkere end mig og er naturligvis også mere udholdende.Jeg træner mit eget løb, fordi jeg synes, det er sjovt at mærke, at jeg selv udvikler mig. Hundene får deres træning ved siden af, og så træner vi sammen. Man bør efter min mening ikke udelukkende træne i træksele, da det er en høj belastning for deres krop.”

Gennem et samarbejde med en hundeosteopat blev Malene introduceret til målrettet styrke og balancetræning. Hundene arbejder blandt andet med balancepuder og øvelser, der aktiverer kroppens små stabiliserende muskler.

“En hund kan være spændt eller låst og begynde at bevæge sig skævt. Den kan kompensere så effektivt, at man ikke ser problemet, før en skade er opstået. Balancetræningen hjælper os med at styrke de små muskler, der stabiliserer kroppen, hvis hunden træder i et hul eller lander skævt.”

Emmy elsker de rolige øvelser og bliver ivrig, så snart balancepuderne kommer frem. Frigg vil hellere løbe stærkt og arbejde mere impulsivt.

“Frigg skal stadig lære, at det også kan være spændende at stå roligt og arbejde med et enkelt ben. Emmy vimser næsten rundt af glæde, når hun ser balancepuderne. De er forskellige, og det skal træningen afspejle.”

Specialudstyr er ikke altid nødvendigt. Træstammer, ujævnt terræn og små øvelser på gåturen kan også bruges til at udvikle styrke og kropsbevidsthed.

“Ensformig brug af kroppen er aldrig sund. En hund skal ikke bare løbe ved siden af en cykel i det samme tempo og tro, at det dækker alt. Kroppen skal stimuleres på flere måder. Det gælder hunde præcis som mennesker.”

Frigg møder hunde, der er avlet specifikt til fart

Frigg har nu sin første målrettede sæson bag sig. I Danmark kan parret begå sig i toppen. Internationalt møder de hunde, som gennem avl er skabt specifikt til fart og træksport.

Ved Danmarksmesterskabet kom en anden hund for tæt på og lagde hovedet over Friggs nakke. Hun stoppede op, bakkede af, og havde brug for hjælp til at vende tilbage til opgaven.

“Hun løber ikke bare videre, hvis jeg snubler, eller hvis noget bliver ubehageligt. Det skal jeg hele tiden have med i træningen. Det er også det, jeg synes er spændende.”

Malene lytter gerne til mere erfarne udøvere. Hun kopierer dog ikke automatisk andres metoder.

“Folk må meget gerne fortælle mig, hvad der har virket for dem. Hvis jeg kan mærke, at metoden ikke føles rigtig for mig og min hund, bruger jeg den ikke. Så prøver jeg at finde ud af, hvad der virker for os. Den rejse synes jeg er utrolig spændende.”

Drømmen er at vise, hvad en golden retriever kan

Malene ved, at hun og Frigg ikke har de samme fysiske forudsætninger som sportens mest specialiserede par. Det gør ikke ambitionerne mindre interessante.

“Jeg kan godt lide tanken om at være en underdog og stadig gøre det rigtig godt. I dansk regi kan vi godt ligge i toppen. På verdensplan har jeg en forsigtig målsætning om at kunne ligge i den bedste halvdel.”

Sommeren bruges på vandring, svømning og varieret fri bevægelse. Den målrettede sæson får en pause, så Frigg er klar til efteråret med god motivation.

Resultaterne betyder noget for Malene. Relationen, trivslen og glæden ved at udvikle sig sammen betyder dog klart mere. Emmy og Frigg kærlige familiehunde, arbejdsivrige atleter og fuldgyldige medlemmer af en familie, der forsøger at få ambitioner og hverdagsliv til at hænge sammen.

Hundene bliver ikke presset ind i familiens liv. Familien har skabt et liv, hvor der er plads til dem.

Seneste udgivelser

Post Views: 1.014