Fra 1. juli 2025 træder nye regler for hundeavl i kraft. Reglerne skal sikre bedre velfærd for avlstæver og reducere antallet af hvalpe, der fødes med arvelige sygdomme og smertefulde lidelser. Det betyder, at mange hunde fremover skal undersøges og godkendes af en dyrlæge, før de må bruges i avl. Samtidig indføres der skærpede krav til tævernes alder, pauser mellem kuld og antallet af kuld, de må få i løbet af livet.
“Når hunde af nogle racer fremover skal undersøges og godkendes hos dyrlæge inden parring, forventer jeg, at vi vil se færre hvalpe med nedarvede svagheder. Det vil give et bedre hundeliv til mange hunde, og også betyde, at mange ejere slipper for de bekymringer, det giver, at have en hund med smerter og skavanker.” siger veterinærdirektør Charlotte Vilstrup Castle fra Fødevarestyrelsen.
Tæver skal have længere pauser og færre kuld
Med de nye regler bliver det nu fastlagt, hvor unge tæver må være, når de får deres første kuld, og hvor mange kuld de må få gennem livet:
- Tæver af små racer skal være mindst 18 måneder gamle ved første parring.
- Tæver af store racer (over ca. 20 kg) skal være mindst 2 år gamle.
- En tæve må højst få fem kuld i sin levetid og højst tre kuld i løbet af to år.
- Har en tæve født to kuld på ét år – uanset om de var levende eller dødfødte – skal der være en restitutionsperiode på mindst ét år, før næste parring.
- Har tæven fået kejsersnit, skal der være mindst 12 måneders pause, før hun må få hvalpe igen.
- Har tæven fået to kejsersnit, må hun ikke længere anvendes i avl.
Derudover må en tæve over otte år kun anvendes i avl, hvis en dyrlæge vurderer, at det er forsvarligt ud fra et velfærdsmæssigt synspunkt.
“Det er vigtigt at beskytte tæver, som bliver brugt til avl. Det bliver der nu med regler om, hvor tidligt de må parres, og hvor mange kuld de må få. For tæver, som får flere kuld eller føder ved kejsersnit, kommer der også krav om henholdsvis restitutionsperioder og færre kuld.” – siger Charlotte Vilstrup Castle.
Fokus på racer med særlige sundhedsudfordringer
Ud over generelle krav gælder der særlige regler for hunderacer med kendte sundhedsproblemer. Det gælder blandt andet:
- Engelsk bulldog, fransk bulldog og mops skal gennemgå en vejrtrækningstest (BOAS-graduering).
- Cavalier King Charles Spaniels skal undersøges for hjertesygdomme og neurologiske lidelser.
- Gravhunde skal tjekkes for risiko for diskusprolaps.
- Labrador, golden retriever og schæferhund skal undersøges for hofte- og albueledsdysplasi.
Formålet er at forebygge avl på hunde, der risikerer at give genetisk videreførte sygdomme og funktionsnedsættelser.
Indavl og adfærdsproblemer skal også undgås
Det bliver forbudt at parre hunde, der er nært beslægtede – herunder forældre og afkom, søskende og bedsteforældre med deres børnebørn.
Samtidig skal det vurderes, om hundens fysiske eller adfærdsmæssige træk kan have negativ betydning for afkommet. Hvis der er risiko for, at det går ud over tævens eller hvalpenes sundhed og trivsel, må hunden ikke indgå i avl.
Et vigtigt skridt mod ansvarlig avl
Med de nye regler for hundeavl ønsker Fødevarestyrelsen at fremme en sundere hundebestand i Danmark og sikre bedre velfærd for både tæver og hvalpe.
“Reglerne vil forhåbentlig medføre, at færre hunde lider af livslange problemer, der kunne være undgået, hvis avlen havde været mere ansvarlig.” udtales det fra Fødevarestyrelsen.
Kilde: Fødevarestyrelsen I Foto: Pexels
Seneste på DogsJournal
- Regler i Hundeskoven
- Kan hunde smile?
- Prøv denne tilgang. Hvis din hund har svært ved at finde ro.
- Få den bedste start med din nye hvalp
- Børn og Hunde – Fire sandheder vi bør turde sige højt
