fbpx

Poternes Hjælp – Fra Angst til Selskabsfugl

Labradoren Carlo

Foto: Privat

Dette indlæg er et gæsteindlæg, som er skrevet af Maria, der står bag Instagram Profilen @labradorenCarlo Kunne du tænke dig at være gæsteblogger på DogsJournal, så send os endelig en besked på enten Facebook eller Instagram eller en en mail til [email protected]

Poternes hjælp – Fra Angst til Selskabsfugl

Hej, mit navn er Maria og jeg står bag profilen @LabradorenCarlo. Carlo er en gul formel 1 labrador, 2 ½ år gammel og er købt med tanke på at være en slags terapi hund. Jeg har angst, og da vi fik Carlo, var jeg i en af de værste angstperioder, jeg har prøvet.

Jeg var i gang med at uddanne mig til markedsføringsøkonom online, og vi var lige flyttet i rækkehus. Jeg har altid været omkring dyr, og selvom vi havde en lille indekat, så var der bare noget der manglede. Vi anskaffede os derfor Carlo.

Den første tid

Det er ingen hemmelighed, at de første 2 uger var et sandt mareridt. Jeg tror at de fleste, som har prøvet at have en hundehvalp ved, hvor stor en menneske-magnet det er! Så når man egentlig ikke har lavet andet end at gemme sig i huset og undgået mennesker, så er det noget af en omvæltning pludselig at skulle forholde sig til alle dem der kommer hen og vil hilse. At skulle ud hver 2 time. At være tvunget til, at gå rundt ”alene” udenfor. Men det var jo meningen!

Foto: Privat

Fandt glæden

Det blev ret hurtigt meget bedre, og jeg kunne mærke, at det skubbede til min angst. I den rigtige retning. Jo ældre han blev, jo nemmere blev det også (bevares, teenage-fasen satte da også os begge på prøve, f.eks. når han hoppede rundt med skarpe tænder og rev hul i ens tøj…)

Foto: Privat

Jeg fandt ret hurtigt en glæde ved at socialisere ham, at gå til hundetræning og mærke hvor glad og stimuleret han blev ved det – og uden at tænke over det, så trænede det jo også mig. Jeg blev også bedre.

Instagram

Da jeg oprettede hans Instagram profil, var det med tanke på at holde mine markedsførings-gener i live og for at få lidt erfaring med diverse værktøjer. Men det fællesskab der fulgte med, havde jeg godt nok ikke regnet med.

Nu har vi ofte legeaftaler, hvor vi begge socialiseres og jeg har pludselig et netværk på Carlo’s instagram, som simpelthen er guld værd. Jeg er netop startet på et fuldtidsstudie med fysisk fremmøde og har aldrig haft så meget gang i kalenderen hvad angår aftaler, som jeg har nu. 

Vi fortsætter vores fælles rejse og håber at folk fortsat har lyst til at følge med i vores hverdag og i de fjollerier, som vi finder på. Følg med hos Maria og Carlo på profilen lige her. (Link til @labradorenCarlo)

Tusind tak for dit indlæg Maria. Bedste hilsner Team DogsJournal

Læs også seneste på DogsJournal

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *