Sanne og Kanzo: Fra familiehund til VM i canicross

Fra familiehund til VM-hund: Sanne og Kanzo er ét team

Sanne er løber helt ind til benet. Har løbet det meste af sit liv, og har bl.a. dyrket atletik, distanceløb, trail og OCR-løb. Da den søde sorte labradorhvalp Kanzo flyttede ind hos Sanne og familien i Næstved, var det som familiens hund og egentlig måske Sanne der skulle overtales mest. Men da Kanzo var omkring et år opstod deres makkerskab på løbeturene helt dynamisk. “Jeg havde mine løbeture og Kanzo skulle jo alligevel luftes, så jeg tænkte – Hvorfor ikke prøve at kombinere de to.” indleder Sanne.

Det begyndte uden store planer og uden viden om discipliner og stævner. De løb bare sammen, fik motion, trænede og havde det hyggeligt. Senere blev Sanne inspireret til at deltage i et K9biathlon stævne. Et stævne med løb og forhindringer. ”Det lød som noget, de måtte prøve. Jeg tænkte, at det lyder vildt sjovt. Jeg har selv løbet Nordic Race, og jeg syntes, det var mega fedt.” Kanzo elskede det, og det blev startskuddet til meget mere.

Da løb blev deres fælles ting

Det, der begyndte som almindelige løbeture, udviklede sig hurtigt til mere. Sanne fandt ud af, at der fandtes en hel verden omkring løb med hund. Canicross, K9biathlon, klubber og fællesskab.

Hun meldte sig ind i klubben Dirty Paws, lokalafdeling i Næstved. Her blev hun en del af et miljø, hvor både begyndere, motionister og konkurrenceudøvere kan finde et fællesskab omkring hund og løb.

“Vi blev bidt af det. Det her teamwork, der er imellem os, når vi løber, det er bare noget særligt.”

I dag er Kanzo ikke kun familiehund, når løbeselen kommer frem, så skifter han nærmest rolle.

“Jeg sammenligner ham lidt med en politihund, der skal på arbejde. Når vi først er ude til en konkurrence, så ved han godt, hvad der skal foregå. Så er han ikke familiehund længere. Så er han konkurrencehund. Det er så fedt at mærke hans glæde og entusiasme, og helt unikt at have en løbemakker, som bare altid er klar uanset vejr og vind. Det er meget motiverende.”

En labrador med konkurrencehjerne

Kanzo er som sagt en labrador, og måske ikke den race, man først forbinder med VM i canicross. Sanne fortæller da også at der er en overvægt af hounds, som er avlet mere målrettet til fart, når de kommer ud til de store stævner. Alligevel har Sanne og Kanzo fundet deres plads i sporten.

For Sanne er det netop en vigtig del af historien, at Kanzo er labrador. “Man forbinder jo en labrador med en familiehund, medmindre man bruger den til jagt. Men man kan godt lave noget med sin familiehund, så den ikke bliver den her sofa-labrador.”

Hun understreger, at labradoren er en fantastisk familiehund, men at racen også har brug for indhold, aktivitet og meningsfulde opgaver.

“Labradoren er en rigtig god familiehund. Det er den også. Men den har bare brug for meget mere end bare at ligge derhjemme.”

Når hunden også er en sportsudøver

Kanzo bliver behandlet som en hund, der bruger sin krop aktivt. Han får massage, bliver tjekket igennem og får lysterapi. Hans foder bliver afmålt, fordi han både er labrador og sportsudøver.

“Det er en rigtig vigtig balancegang. Han er labrador, men han er også sportsudøver. Han skal have den rigtige mængde, de tilskud han skal have til knogler og led, og han skal have energien. Samtidig skal vi passe på vægten.”

Sanne beskriver det som omtanke. Kanzo er stadig familiens hund, men i perioder er han også atlet.“Vi er ikke fanatiske, men selvfølgelig skal hans krop være i orden, og vi skal holde ham sund og rask.”

Teknikken mellem menneske og hund

Canicross handler ikke kun om at sætte en line på hunden og løbe afsted. Kanzo løber i en særlig træksele, der fordeler presset korrekt. Sanne har løbebælte omkring hofte og lænd, og mellem dem sidder en elastiskline, som kan strækkes ud til omkring to meter.

Kanzo kan signaler som højre, venstre, op, ned, under og ligeud. Det er nødvendigt, når de løber stærkt gennem terræn, omkring andre løbere og over forhindringer.

“Det er et stort samspil. Han kan højre og venstre. Han kan op og ned og under, når vi løber forhindringer. Det er ret vigtigt at vide, om vi skal til højre eller venstre, når vi kommer med hurtig fart.”

Sanne løber normalt omkring 5.20 til 5.25 pr. kilometer alene. Med Kanzo foran har de løbet en kilometer på 3.32. “Det havde jeg jo aldrig kunnet gøre uden ham. Det er en del af teknikken og en stor del af træningen. Det vigtigste er egentlig, at jeg kan løbe stærkt. Jo bedre jeg kan følge med fra start af, jo mindre hæmmer jeg ham.”

Fra de første løb til VM i Polen

De første konkurrencer begyndte i 2023. Dengang vidste Kanzo ikke helt, hvad det hele gik ud på. Han fulgte med, prøvede det af og opdagede gradvist, at konkurrencerne havde en særlig betydning.

I 2024 ændrede noget sig. “Der begyndte det sådan at gå op for ham, hvad det egentlig gik ud på. Bare det, at vi stiger ud på en stævneplads, hvor der er musik og bannere, så er han godt klar over, hvad der skal ske.”

Nu er Sanne og Kanzo udtaget til VM i Polen til november. De skal afsted som en del af det danske hold. “Jeg er vildt beæret og stolt over, at vi overhovedet bliver udtaget. Når man kommer op på det niveau, er det ikke mange labradorer, du ser gå rundt.”

Sidste år løb de også VM og blev nummer 32 ud af 37 i deres aldersklasse. De blev samtidig det næstbedste danske team i klassen. “Sidste år havde jeg det mål, at vi bare ikke skulle blive sidst. Nu træner vi og gør vores bedste, så vi kan repræsentere Danmark bedst muligt.”

En sport for flere end man tror

Selvom sporten kan se ud som en kraftudfoldelse for de særligt seje udefra, understreger Sanne, at canicross og hundeløb ikke kun er for eliteudøvere. “Det er virkelig for alle.”

Hun fortæller, at hun også har haft sine forældres lille toy puddel med til hundebiathlon på Ledreborg. Den syntes også, det var fantastisk. “Man skal ikke holde sig tilbage, fordi man har en lille hund. Der er lige så meget fællesskab i det, som der er konkurrence.”

For Sanne handler sporten både om præstation og om båndet mellem hund og menneske. “Det der med, at man har gennemført noget med sin hund og samarbejdet i det, når man kommer over målstregen, det synes jeg er helt fantastisk.”

Sådan kan man komme i gang

Sanne nævner flere gange fællesskabet omkring sporten. Dirty Paws har lokalklubber flere steder i landet, og under DCF findes der også klubber og aktiviteter for løb med hund.

Mange steder arrangeres ture for forskellige niveauer. Der kan være gåture, rolige løbeture og længere ture. Det giver mulighed for at starte trygt, få hjælp til udstyr og møde andre med samme interesse.

For Sanne har fællesskabet betydet meget. Ikke kun sportsligt, men også socialt. “Du møder en masse nye mennesker. Der er fællesskab både til træning og ude til konkurrencerne.”

Drømmen er at blive ved med at løbe sammen

Når Sanne taler om sporten, vender hun hele tiden tilbage til samarbejdet. Følelsen af at løse en opgave sammen. At krydse målstregen med en hund, der har givet alt. At mærke, at hunden elsker det lige så meget som én selv. “Det er ubeskriveligt. Der er bare et bånd imellem os.”

Kanzo er stadig labradoren, der bor hjemme hos familien i Næstved. Samtidig er han også Sannes løbemakker, der altid er klar uanset vejr og vind. “Jeg synes, det er helt fantastisk. Han følger mig næsten som en skygge, når han mærker at der måske er noget løbsrelateret undervejs. Fx når jeg åbner min strømpeskuffe. Er det løbestrømperne der kommer frem, så ved han med det samme, hvad der er i vente, og han er med mig hver eneste gang. Hvis det er regn og rusk så kan vi som mennesker sommetider godt blive demotiverede, men Kanzo skal ud og luftes under alle omstændigheder, og så kan vi lige så godt tage en god løbetur.

Vi ønsker Sanne og Kanzo alt helt og lykke. Har du lyst til at følge med i parrets rejse, så deler Sanne på Instagram @kanzotheblackracer.