Foto: Tivoli
Pressemeddelelse: Tivoli går i hundene… på den gode måde. “Det er for længst gået i glemmebogen, hvornår Tivoli første gang dedikerede en hel dag med fri adgang for hunde. Hundens Dag er dog en af de længstlevende traditioner, der langt overgår fx Lucia optog eller Mors dag.” siger Tivolis pressechef Torben Plank

Foto: Tivoli
Hundens dag
Hvad: Hundens Dag i Tivoli, hvor der forventes op mod 1200 – 2000 hunde med deres ejere som deltager i raceparade, show på Plænen, agility-opvisning mm
Dato: 18 august
Tid: 11:00 – 21:00
Kontakt: Pressechef Torben Plank 22 23 74 40
Om Hundens Dag i Tivoli
Én enkelt dag om året er det tilladt at tage sin pelsede ven med i Tivoli. Det er på Hundens Dag, som i år finder sted søndag den 18. august. Hvor portene åbnes og alle flinke hunde i snor bydes velkommen i forlystelseshaven.
Gæster kan blandt andet opleve raceparade, show på Plænen, agility-opvisning og så er der mulighed for, at nuværende eller kommende hundeejere kan få gode råd i Dansk Kennel Klubs informationstelt. Årets tema er “Hunde OL – i disciplinerne form og funktion”
Hunde har (selvfølgelig) gratis entré i følgeskab med en betalende gæst.
Menneskets bedste ven er inviteret i Tivoli. Uanset om man er en stor sanktbernhardshund, en elegant puddel, en charmerende gravhund, en lille, energisk chihuahua eller lidt af det hele, er man velkommen til en dag fyldt med oplevelser og sjov.
Der venter også en masse oplevelser for nuværende og kommende hundeejere hele dagen, og man kan få gode råd og vejledning i Dansk Kennel Klubs informationstelt på Plænen. De står klar til at besvare spørgsmål og give tips om alt fra træning til pleje af din hund. Skulle sulten eller tørsten melde sig, er der masser af udendørs serveringsområder, hvor både gæster og hunde kan tage en pause og nyde noget lækkert.

Foto: Tivoli
Raceparade, Hunde OL og Agility opvisning
Klokken 14.15 starter raceparaden foran Plænen, hvor alle hunde er velkomne til at deltage. Efter paraden kan både to- og firbenede gæster finde en god plads på Plænen, hvor sceneshowet starter klokken 15.00. Årets tema er “Hunde OL– i disciplinerne form og funktion” og præsentationen byder på spændende fortællinger om de forskellige hunderacer. Klokken 16.00 slutter dagen med en agilityopvisning af Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager, men husk, at flinke hunde i snor er velkomne til at blive i Tivoli helt frem til klokken 22.00.
Dansk Kennel Klub
Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub fortæller: “I Dansk Kennel Klub er vi vilde med hunde, og vi ved, at den specielle dag i Tivoli garanterer masser af logrende haler og smil fra gæsterne. I præsentationen på Plænen sætter vi fokus på hunderacers forskellige “form og funktion” og afholder en slags hvem ville vinde OL-medaljer, hvis hunderacerne skulle konkurrere i de disse tænkte discipliner. Vi får hunde på scenen, der vejer alt fra 2 til 70 kg., og vi har udtænkt mange interessante discipliner og ser nærmere på den variation, der er blandt de omkring 300 hunderacer, man finder i Danmark. Så kom med til “Hunde OL” i Tivoli og tag din helt egen vinderhund med. Vi glæder os til at se jer!”
Hundens Dag er arrangeret i samarbejde med Dansk Kennel Klub.
Program for Hundens Dag 11.00-22.00 Flinke hunde i snor er velkomne i Tivoli. 11.00-16.00 Hunde kan prøve den opstillede agilitybane i plæneområdet. 11.00-16.30 Dansk Kennel Klubs informationstelt kan besøges ved Plænen. Her kan man deltage i hundequizzen og vinde fede præmier. 14.00-14.15 Raceparaden opstilles foran Plænen inden paraden begynder. 14.15-15.00 Raceparaden går gennem Tivoli. 15.00-16.00 Show på Plænen. Årets tema: “Hunde OL – i disciplinerne form og funktion”. 16.00-16.30 Agility-opvisning med Schæferhundeklubbens Kreds 2, Amager. |
Seneste på DogsJournal
- Efterlad aldrig din hund i en kold bil!
- At skabe det bedste liv for din hund
- Tip til renlighedstræning – Skriv tissedagbog
- Hvordan vælger jeg det bedste foder til min hund?
- Min hund vil ikke spise – hvad kan være årsagen?