fbpx

Værd at vide om Dyreværnet

Værd at vide om dyreværnet

Foto: Pexels

Værd at vide om Dyreværnet. Dyreværnet, som er blandt verdens fem ældste dyreværnsorganisationer, kæmper hver dag for at alle kæledyr i Danmark skal have et godt hjem.

Dyreværnets formål og arbejde

Dyreværnet er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger og foreningens vision er enkel, og fungerer som ledestjerne i alle Dyreværnets tiltag, nemlig at:

“Alle kæledyr i Danmark skal have et godt hjem.”

Visionen går hånd i hånd med foreningens holdning om at  

“Hver en pote tæller.”

Det vil sige at hos Dyreværnet gør vi alt, hvad der står i deres magt for at give dyrene en chance, og foreningen går langt for at undgå aflivning. “Vi giver, takket være vores internat, dyreklinikker og adoptionsafdeling, dyrene et godt og værdigt liv – fuld af kærlighed.”

Dyreværnets aktiviteter

  • Landsdækkende udrykningstjeneste henter årligt mere end 500 dyr fra dyreværnssager. Hver dag modtager Dyreværnets udrykningsleder mellem 7-10 anmeldelser om misrøgtede dyr.
  • Akutafdeling – Dyreværnet samarbejder med Politi og Falck, som kan indlevere herreløse dyr til vores akutafdeling hele døgnet. Den løsning bliver brugt mere end 600 gange årligt.
  • Forsvundne dyr – Dyreværnet hjælper hvert år flere hundrede forsvundne dyr tilbage til deres ejere.
  • Indlevering af kæledyr – Foreningen modtager et stort antal dyr fra private, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr og derfor indleverer kæledyret.  Det kan være pga sygdom, flytning, allergi, arbejdstider eller andre grunde der afstedkommer ændringer i deres hverdag eller situation.
  • Adoptionsafdeling – Dyreværnets adoptionsafdeling formidler i alt omkring 1.200 hunde, katte, kaniner og andre gnavere videre til nye, kærlige hjem hvert år. I adoptionsafdelingen er de specialister i at matche hvert dyr med den rette familie.
  • De to mobile non-profit dyreklinikker – Frynseklinikkerne – kører rundt i Danmark og hjælper dårligt stillede danskere med dyrlægebehandlinger til deres dyr. Der er køreplaner for Frynseklinikkerne, så socialt udsatte ved, hvor og hvornår de kan få dyrlægehjælp. Det er via en donation fra dyrevennen Jørgen Andersen, at Dyreværnet fik mulighed for at etablere den succesfulde rullende dyreklinik.

Dyreværnets historie

Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr – blev stiftet den 11. marts 1898 med det formål at redde herreløse og hjemløse hunde fra mishandling og aflivning.

Siden 1910 har foreningen drevet internat forskellige steder i København/Frederiksberg. Det nuværende internatet i Rødovre blev indviet i 1954. I årene 2016-2024 indgik Dyreværnet et tæt samarbejde med Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding. I dag kan Dyreværnet huse familiedyr af næsten enhver art.

Kilde: dyreværnet.dk

Seneste på DogsJournal

fb-share-icon

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *